Skriveresidens i Island
26 juni 2019

Måske er du i gang med at skrive et manuskript og har brug for tid og ro til at færdiggøre det. Måske har du altid haft lyst til at skrive den bog, de digte, den oversættelse, men mangler rammerne til at komme i gang.

Residensopholdet er en mulighed for at fordybe sig i alskens skrivearbejde: skønlitterært, faglitterært eller uden for kategori. Opholdet er individuelt organiseret, men der vil være mulighed for at dele dit skrivearbejde gennem kollektive/individuelle læsninger og oplæsninger. Disse arrangeres af residensgæsterne selv efter behov og interesse.

Vi bor sammen i et stort hus i midten af Seyðisfjörður, hvor der er adgang til fælles køkken, stuer, badeværelser samt stort værksted og hems med brændeovn og individuelle skriveborde. Fra huset er der 2 min. gang til supermarkedet, til svømmehallen, sportscentret og det lokale kulturhus, hvor der bliver afholdt kulturelle arrangementer gennem hele året.

Max antal residensgæster: 4 personer ad gangen.
Residensen er åben for alle nationaliteter og baggrunde.

Prisen inkluderer logi i ATLA’s hus, hvor du vil blive indlogeret i eget værelse.

Residensgæster står selv for transport til/fra Seyðisfjörður, forplejning og skrivematerialer.







Der er i øjeblikket ingen planlagte residensperioder i 2020. Vi åbner for residensen igen fra 2021.

For spørgsmål skriv til: nanna@a-t-l-a.dk